Datamigrering
Gammel data bliver flyttet med
Som regel findes der i forvejen en del dokumenter, som enten er gemt på en filserver eller i et andet ESDH system. Hvis dette er tilfældet, kan CasePoint, via sit migreringsmodul, automatisk indlæse sager og dokumenter.
Såfremt det er muligt at identificere, hvilke sager dokumenterne skal indlæses på, kan migreringen foregå helt automatisk. Ellers angives tilhørsforholdet blot manuelt, hvorefter der foretages en automatisk indlæsning til CasePoint.
Udover selve indlæsningen af dokumenter, kan CasePoint også automatisk oprette nye mapper og sager. Dette er brugbart, hvis der indlæses fra et andet ESDH system, hvor der i forvejen findes en struktur. Så vil CasePoint genkende denne og oprette mapper og sager efter den samme struktur.