Columbus og IT Lean indgår samarbejde
30-03-2011
Danmarks største ERP leverandør af Microsoft Dynamics AX og NAV, Columbus IT, havde behov for at kunne tilbyde deres kunder en professionel og brugervenlig dokumenthåndteringsløsning som var integreret med kundens ERP løsning og som var baseret på standard SharePoint teknologi. Valget faldt på CasePoint, som er en ægte SharePoint baseret dokumenthåndteringsløsning, der nemt skalerer til selv de største Dynamics ERP løsninger.
Integrationen til Microsoft Dynamics AX og NAV betyder, at alle stamdata om kunder, leverandører, projekter og produkter vedligeholdes i Microsoft Dynamics og anvendes i CasePoint i forbindelse med personale-, projekt- samt kunde- og leverandørstyring. Denne unikke integration sikrer, at stamdata på tværs af CasePoint og ERP altid er konsistente samt at de er nemme at vedligeholde.
Med CasePoint rækker virksomhedens ERP nu ud til hele forretningen med en brugervenlighed og integration til Office som fuldender og effektiviserer forretningens værdiskabende processer.
Ønsker du at høre mere om løsningen kontakt da Steen Westergaard på mail sw@itlean.com eller mobil 4063 1018.